Rengøring af fællesarealer: hvad bør være med i en fast aftale?

Herunder er de fællesarealer, der typisk bliver glemt, hvor ofte de bør gøres rent, og hvordan I får dem skrevet ind.

Kort fortalt

• Fællesarealer uden en tydelig ejer forfalder hurtigst

• Cykelkælder, affaldsområde og vaskerum er de tre, der oftest mangler i aftalen

• Skriv både med og uden på listen. Grænsefladerne giver flest uenigheder

• De fleste af arealerne kan tages på samme besøg som trappevasken, og det er billigere end en separat kørsel

• Aftal hvem der rydder op, før der gøres rent. Det er en anden opgave

Problemet med fællesarealer

Et fællesareal har ingen tydelig ejer. Ingen enkelt beboer bruger cykelkælderen nok til at føle ansvar for den, og alle bruger den nok til at efterlade noget.

Derfor forfalder de i en bestemt rækkefølge: først samler der sig ting, så bliver der ikke gjort rent, fordi der står ting i vejen, og så bliver det et sted, hvor man stiller det, man ikke vil have.

Det er værd at kende, fordi det ændrer, hvordan opgaven skal beskrives. En aftale om at gøre rent i en cykelkælder virker ikke, hvis der ikke også er aftalt, hvem der rydder op først.

De arealer, der bør stå på listen

Indgangsparti og entré

Kommer som regel med i trappevasken. Tjek, at måtten tages op, og at der gøres rent under den. Det er dér, gruset ligger.

Cykelkælder og cykelrum

Betongulve støver mere, end folk regner med, og der er ofte olie og gummiaflejringer. Typisk fejning eller støvsugning hver eller hver anden måned.

Her er oprydningsspørgsmålet særlig relevant. De fleste cykelkældre indeholder cykler, ingen har rørt i årevis. Aftal en årlig oprydningsdag, hvor foreningen selv mærker cyklerne, før rengøringen kan gøre sit arbejde.

Vaskerum

Sæberester, fnug og fugt. Vaskerum har brug for mere, end de får, og de er samtidig det sted, hvor dårlig rengøring bliver bemærket først.

Typisk hver 14. dag eller månedligt. Husk filtre og bag maskinerne, og skriv det ind, for det bliver ikke gjort, hvis det ikke står der.

Affaldsområde og skraldeskur

Det mest oversete og det, der giver flest klager.

Typisk månedligt, oftere om sommeren. Bemærk, at rengøring af selve containerne som regel hører under renovationsordningen, ikke under rengøringsaftalen. Få afklaret, hvem der gør hvad, så området ikke ender i et mellemrum.

Kældergange og loftsgange

Fejning et par gange om året er ofte nok. Hvis der er depotrum, så aftal, at der kun gøres rent på fællesarealet, ikke inde i rummene.

Fælleslokale eller beboerlokale

Har foreningen et, skal det stå særskilt, fordi brugen svinger. En fast rengøring efter en aftalt frekvens virker sjældent. Det, der virker, er en aftale om, at lokalet rengøres efter udlån, og at den, der har lånt det, betaler.

Elevator

Gulv, spejl og knapper. Knapperne er berøringsflader og bør med hver gang.

Postkasseområde

Kommer ofte med i trappevasken, men skriv det ind, hvis der ligger reklamer, der skal ryddes.

En brugbar frekvenstabel

Tallene herunder er vejledende eksempler fra aftaler, vi selv kører. De er ikke en branchestandard og ikke et krav.

Brug den som udgangspunkt for en samtale, ikke som facit. Frekvensen bør fastsættes efter, hvor meget arealerne bruges.

Skriv også ned, hvad der ikke er med

Det punkt, der forebygger flest uenigheder.

Typiske grænseflader, der bør afklares:

• Depotrum og pulterrum: fællesarealet ja, indeni nej

• Containere: renovationens opgave, ikke rengøringens

• Beboeres egne ting, der står i vejen: hvem flytter dem?

• Gårdareal og udendørs: udendørsservice, ikke indendørs rengøring

• Snerydning: en selvstændig aftale

• Vinduer i fællesarealer: se vinduespolering

Oprydning er ikke rengøring

Det er værd at holde de to ting adskilt i aftalen.

Rengøring er at fjerne snavs. Oprydning er at flytte ting, som nogen ejer. Vi flytter ikke beboeres ejendele uden aftale, og det gør et seriøst rengøringsfirma ikke.

I praksis betyder det, at et areal, hvor der står ting, ikke bliver rent, uanset frekvensen. Løsningen er som regel en årlig oprydningsdag i foreningens eget regi, lagt før den store rengøring.

Hvad det koster

Fællesarealer prissættes efter tid, ikke pr. areal, fordi behovet varierer så meget.

De fleste af arealerne kan tages på samme besøg som trappevasken, og det er væsentligt billigere end en separat kørsel, fordi kørsel og opstart så deles. Trappevask starter vejledende ved 405 kr. ekskl. moms pr. gang, og fællesarealerne lægges oveni efter det tidsforbrug, de kræver.

Skal arealerne indgå i en bredere aftale, starter en mindre ejendomsserviceaftale vejledende omkring 2.000 kr. pr. måned ekskl. moms.

Sådan får I det på plads

1. Gå ejendommen igennem, og skriv hvert fællesareal ned. Også dem, ingen tænker på

2. Marker, hvilke der bliver gjort rent i dag

3. Marker, hvilke der har brug for oprydning, før rengøring giver mening

4. Sæt en frekvens på hvert areal

5. Skriv listen over det, der ikke er med

Punkt et er som regel det, der overrasker. De fleste ejendomme har to eller tre arealer, ingen har taget stilling til.

Vi går gerne ejendommen igennem sammen med jer og laver listen. Læs mere om, hvad ejendomsservice omfatter , og om, hvad professionel trappevask inkluderer .

Se vores ejendomsservice i Aarhus , eller kontakt os .

Om forfatteren

Marin Svast · ejer af NORDISK REN ApS · 15 års erfaring i rengøringsbranchen

Jeg har arbejdet i rengøringsbranchen i mere end 15 år. Erfaringen kommer både fra arbejdet med at drive NORDISK REN ApS og fra tidligere ansættelser i nogle af verdens største virksomheder inden for professionel rengøring og facility service.

Gennem årene har jeg haft mange forskellige typer rengørings- og serviceopgaver, både som medarbejder, ansvarlig og virksomhedsejer. Det har givet et bredt indblik i, hvad der skaber god kvalitet, stabile aftaler og et velfungerende samarbejde mellem kunde og leverandør.

*Senest opdateret 8. september 2026. Senest fagligt gennemgået af Marin Svast.*

Udgivet 8. oktober 2026 . Senest opdateret 8. oktober 2026 .