Trappevask for boligforeninger: hvad bestyrelsen skal vide

Herunder er de spørgsmål, vi oftest får fra bestyrelser, og de tal, der skal bruges for at svare på dem.

Kort fortalt

• En almindelig opgang vasket hver 14. dag koster vejledende ca. 110 kr. pr. lejemål om måneden inkl. moms

• Foreninger uden momsfradrag skal regne med 25 % oveni de priser, der oplyses ekskl. moms

• Beslutningen kan ofte træffes af bestyrelsen inden for budgettet, men tjek jeres vedtægter

• Aftaler om, at beboerne selv gør det på skift, holder sjældent over flere år

• Skriv frekvensen ind i aftalen pr. opgave, ikke som en overskrift

Hvad det koster pr. lejemål

Det tal, der afgør sagen på et bestyrelsesmøde, er ikke den samlede årspris. Det er, hvad det betyder for den enkelte.

Et eksempel med en opgang med ti lejemål:

Tallene er minimumsberegninger: 405 kr. ekskl. moms pr. gang gange antallet af besøg, omregnet til inkl. moms, fordi de fleste foreninger ikke kan trække moms fra. Det er et gulv, ikke et estimat. En stor opgang med mange etager ligger højere.

Springet fra hver 14. dag til ugentligt er i eksemplet omkring 110 kr. pr. lejemål om måneden. Det er som regel dét tal, diskussionen kommer til at handle om.

Skal det på en generalforsamling?

Det afhænger af foreningens vedtægter og af, om udgiften kan holdes inden for det vedtagne budget.

Er der allerede afsat et beløb til vedligeholdelse eller drift, og kan trappevasken holdes inden for det, kan bestyrelsen i mange foreninger beslutte det selv. Kræver det en forhøjelse af fællesudgifterne, skal det som regel på generalforsamlingen.

Tjek jeres vedtægter, eller spørg foreningens administrator. Det er en billig afklaring at få på forhånd, og den sparer en omgang, hvis nogen bagefter mener, at beslutningen blev truffet forkert.

Sådan får I det gennem generalforsamlingen

Tre ting går igen hos de foreninger, hvor det bliver vedtaget uden lang debat.

Præsentér tallet pr. lejemål, ikke årsprisen. 13.163 kr. lyder af meget. 110 kr. om måneden gør ikke.

Kom med to muligheder. Et forslag med én frekvens bliver til en diskussion om ja eller nej. To forslag, fx hver 14. dag og ugentligt, bliver til en diskussion om hvilken, og den er lettere at afslutte.

Tag fat i indvendingen først. Nogen vil sige, at man kan gøre det selv. Det er en rimelig indvending, og den er lettere at håndtere, hvis den er nævnt i oplægget, end hvis den kommer fra salen.

Kan vi ikke bare gøre det selv?

Jo, og nogle foreninger gør det med succes. Vi skal ikke tale nogen fra det, men to forhold er værd at kende.

Det holder sjældent over tid. Ordningen fungerer, mens de, der lavede den, stadig bor der og har energien. Efter to eller tre år er det typisk nogle få, der gør det meste, og resten holder op med at møde op på turnusdagen. Så bliver det et punkt på generalforsamlingen, og det er sjældent et behageligt et.

Betaler I nogen for det, bliver foreningen arbejdsgiver. Aflønner foreningen en beboer for at vaske opgangen, følger der forpligtelser med om løn, forsikring og arbejdsmiljø. Det bør afklares med administrator, før ordningen sættes i gang.

En mellemvej, nogle foreninger bruger: professionel vask hver 14. dag, og beboerne tager selv en fejning i mellemugerne. Det virker, så længe forventningen er skrevet ned.

Hvad bestyrelsen bør have i aftalen

Ud over pris og frekvens er der fire punkter, som er særligt vigtige i en forening, fordi bestyrelsen skifter.

Opgavelisten på skrift, med frekvens pr. opgave. Ikke "trappevask hver 14. dag", men hvilke opgaver der udføres hvornår. Det er den liste, den næste bestyrelse skal kunne finde og forstå.

En navngiven kontaktperson i begge ender. Og en aftale om, at der gives besked, når kontaktpersonen skifter. Det er den hyppigste grund til, at en velfungerende aftale langsomt går i stå.

En årlig gennemgang. En fast aftale om at gå opgangen igennem sammen en gang om året. Så bliver justeringer til en samtale i stedet for en klage.

Opsigelsesvarslet. Hos os er det løbende måned plus to måneder på faste aftaler. Det skal en bestyrelse kende, fordi den ikke selv sidder for evigt.

Erhverv i stueetagen

Har foreningen en klinik, en butik eller et kontor i ejendommen, ændrer det to ting.

Trafikken i opgangen stiger, ofte betydeligt, fordi der kommer mennesker udefra hver dag. Frekvensen bør derfor typisk være højere.

Og fordelingen bør overvejes. Flere foreninger har en fordelingsnøgle, hvor erhvervslejemålet betaler en større andel af udgiften til fællesarealerne, netop fordi belastningen er større. Det er en vedtægts- eller aftalesag, ikke noget vi kan afgøre, men det er værd at tage op, når frekvensen alligevel skal fastsættes.

Prisen om to år

En bestyrelse, der binder foreningen til en aftale, bør kunne svare på, hvad der sker med prisen.

Vi ændrer som udgangspunkt ikke prisen de første 12 måneder, og mange af vores kunder fortsætter uændret i 24 måneder eller længere. Når prisen reguleres, er det, fordi lønninger, materialer eller transport er steget, ikke efter en fast årlig procent.

For en forening, der lægger budget for et år ad gangen, betyder det, at posten kan sættes ind med et tal, der holder.

Sådan kommer I i gang

1. Find ud af, om beslutningen kan træffes af bestyrelsen eller kræver generalforsamling

2. Hent to eller tre tilbud, og bed om opgaveliste med frekvens pr. opgave fra alle

3. Regn prisen om til kr. pr. lejemål pr. måned, inkl. moms

4. Læg to frekvenser frem frem for én

Vi kommer gerne ud og ser på opgangen og giver et bud, I kan tage med til et bestyrelsesmøde. Det koster ingenting, og I er ikke bundet af noget.

Overvejer foreningen at samle flere opgaver, så se hvad ejendomsservice omfatter .

Læs mere om, hvad trappevask koster , og om, hvor ofte en opgang bør vaskes .

Se vores side om trappevask i Aarhus , eller kontakt os .

Om forfatteren

Marin Svast · ejer af NORDISK REN ApS · 15 års erfaring i rengøringsbranchen

Jeg har arbejdet i rengøringsbranchen i mere end 15 år. Erfaringen kommer både fra arbejdet med at drive NORDISK REN ApS og fra tidligere ansættelser i nogle af verdens største virksomheder inden for professionel rengøring og facility service.

Gennem årene har jeg haft mange forskellige typer rengørings- og serviceopgaver, både som medarbejder, ansvarlig og virksomhedsejer. Det har givet et bredt indblik i, hvad der skaber god kvalitet, stabile aftaler og et velfungerende samarbejde mellem kunde og leverandør.

*Senest opdateret 8. september 2026. Senest fagligt gennemgået af Marin Svast.*

Udgivet 6. oktober 2026 . Senest opdateret 6. oktober 2026 .